Vegan shepherd's pie - den nemme udgave!
Den her ret, var en af de første veganske retter, jeg lavede til min mand, da han begyndte at spise vegansk.
Det er ikke den pæneste ret i verden, men der er til 2 dage hvis i er to personer, ellers er der til 4 personer.
Den tager ca. 1 time og 20 min at lave.
Ingredienser:
kartoffel mos:
1,5 kg kartofler
2 spsk plantemagarine eller Naturli´ Smørbar
Salt
Evt. Plantedrik til justering af konsistens
Fyld/Bund:
100g grønne linser
100g røde linser
1 stort hakket løg
2 presset fed hvidløg
2 revet gulerødder
1/2 dåse majs
1 dl frosne ærter
2 dl grøntsagsbouillon
1 dl rødvin
2 spsk gæflager
1 spsk balsamico
2 spsk tomatpure
1 tsk paprika
1/2 - 1 tsk chiliflager
salt og peber
persille til at drysse over den færdige ret
Fremgangsmåde:
Skær kartoflerne i tern og kog dem i en gryde uden salt, til de er møre.
I mens koges linserne i en anden gryde efter anvisningen af posen. jeg plejer at koge de grønnet et par minutter mere end de røde.
Stil begge gryder til side når kartofler og linser er kogt færdig.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft
Varm en gryde op til medium varme og kom lidt olie (gerne kokosolie) steg løg og gulerødder heri. (ca 5-7 min til løgene bliver klare)
Tilsæt hvidløg, tomatpure, ærter, majs, balsamico, og alle krydderier i gryden med det stegte løg og gulerødder. lad det stege i små 2 minutter.
Tilsæt nu de kogte linser, rødvin og bouillon i gryden og giv det et opkog. Skru ned på midel varme og lad det simre i 20 minutter.
Smag til med salt, peber og gærflager.
Mos de afkølet kartofler i gryden med plantemagarine eller smørbar, juster konsistensen med lidt plantedrik. smag til med salt.
Du er nu klar til at samle det hele i et fad. kom fyldet ned i bunden af fadet i et jævnt lag, fordel kartofel mosen i et jævnt lag oven på fyldet. du kan tegne et fint mønster med en gaffel.
Bag det hele i 15-20 minutter, til mosen bliver let gylden på toppen.
Jeg kan godt lide det med lidt persille og ketup på toppen, men hvis du er i det sunde hjørne, er en enkel salat med ærter og majs, lækker som tilbehør.