På ferie med en diagnose
"At rejse er at leve" - jeg er enig og jeg elsker at rejse. 2018 bød da også på en tur til Cuba, Maxico, Polen, Ukraine og England, men at rejse når man har en diagnose, medfører også nogle anderledes problematikker.
Når jeg er oppe og flyve i flere timer, begynder jeg ofte at græde. Hvorfor? Fordi der er så mange indtryk, jeg skal forholde mig til, jeg skal tage mange beslutninger og holde til stress og deadlines hele turen. Der er så mange ting, som presser mig.
Det er nogen gange svært, at finde ud af, hvornår jeg er et normalt menneske, som reagere normalt på omgivelserne, og hvornår jeg er et diagnose vrag, som kun reagere med følelserne, og ikke ser noget fornuft.
På vores nytårstur oplevede jeg virkelig disse udfordringer. Nytårs aften holdte vi på en kæmpe natklub. Vi var til et "rave-party" i Manchester. Der var omkring 2000 mennesker i de her lokaler, under jorden. Vi var V.I.P's hvilket hjalp lidt, da vi havde et lokale vi kunne gå ind i, hvor der ikke var så mange. Men kombinationen af at være under jorden, med 2000 mennesker, fuld, træt, smerter, og kold, var nok til jeg fik et sammenbrud inde på klubben. jeg ville bare gerne hjem. Men mine venner ville gerne bliver til kl 05:00. Jeg bed det hele i mig for deres skyld.
Når jeg ser tilbage på det og tænker over det. var det nok okay at ville hjem. Vi havde været vågne i næsten 22 timer på det tidspunkt, vi havde drukket i 8 timer og rejst til hamborg og videre til Manchester.
Det var ikke min borderline som var skyld i jeg ville hjem. Men det var min borderline der gjorde jeg blev for de andre. Hvis det havde været en af dem der ville hjem, var vi bare gået hjem. Men jeg fik så dårlig samvittighed over de ikke kunne blive, jeg begyndte at dømme mig sig, og svine mig selv til.
Selvfølgelig gav mine venner min diagnose skylden. Det er også svært for de pårørende at skille ad. Men skal man skille det ad? Er det ikke okay at være anderledes? når jeg respekterer andres behov og særheder, hvorfor skal mine så ikke respekteres, bare fordi jeg har en diagnose?
Se det hele menneske, og ikke det stepel de har fået i panden. De er så meget mere end det!